dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Hillerød og Halsnæs går sammen om affald - hver for sig

Et nyt fælles affaldsselskab, Fælles Affaldsindsamling, skal styre skraldebilerne, men sorteringsordningerne kan fortsat være forskellige
5. OKT 2016 13.01

HILLERØD / HALSNÆS: Fra foråret 2017 vil skraldebilerne, der kører rundt i Hillerød og Halsnæs kommuner, være styret af det fælles affaldsselskab, Fælles Affaldsindsamling, hvor ejerskabet er fordelt ligeligt mellem Hillerød Forsyning og Halsnæs Forsyning, oplyser Hillerød Forsyning.

Det nye fælles selskab skal medvirke til en optimering af økonomi, kvalitet og ressourceudnyttelse i dagrenovationsindsamlingen.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har haft nogle udfordringer med indsamlingen af vores dagrenovation. Vi vil godt i Hillerød give vores kunder en bedre service, og det kan vi med det nye selskab, hvor vi kommer meget tættere på den daglige styring af indsamlingsopgaven. Vi forventer at kunne give en hurtigere og bedre kundehåndtering, fordi vi nu får den direkte kontakt til skraldemændene, som bliver ansat i forsyningen, fortæller Louise Colding Sørensen (S), bestyrelsesformand i Hillerød Forsyning.

Bruger erfaringerne
Hun bakkes op af bestyrelsesformand i Halsnæs Forsyning, Thomas Møller Nielsen (V), hvor man allerede i 2015 hjemtog opgaven med indsamling af dagrenovation.

- Vi har, efter vi hjemtog opgaven, fået en masse erfaringer og oplevet en masse fordele ved det, og den viden ser vi frem til at dele med Hillerød, siger han.

Det nye selskab skal forestå kørselsplanlægning og personaleledelse samt opfølgning på kundehenvendelser i samarbejde med de to kundecentre. Det er derfor ikke tanken at harmonisere indsamlingsordningerne i de to kommuner. Selskabet styrer indsamlingen med det materiel, der er behov for, og efter de ønsker, de to forsyninger hver for sig beslutter.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.